NY DATO: Skovtur i Kastrup-Myrdeskov med Naturstyrelsen

Indlæser kort...

Dato/klokkeslæt
02/02/2019
14:00 - 17:00

Lokation
P-pladsen syd for

Kategorier


Kastrup-Myrdeskov går en ny fremtid i møde.

Den udvikling skal Naturstyrelsen Midtsjælland nu til at planlægge.

Derfor inviterer vi på skovtur lørdag den 2. februar kl. 14. BEMÆRK NY DATO

Vi mødes på P-pladsen syd for Kastrupvej 70, 4100 Ringsted, hvorfra vi vil drager på vandretur i skoven. På turen vil Naturstyrelsen fortælle om de planer der er i støbeskeen, høre hvad deltagerne mener om ideerne, og meget gerne høre forslag til, hvad der fremover skal ske i skoven.

Skoven er nemlig en af de 45 skove i Danmark, der efter regeringens Naturpakke for fremtiden skal forvaltes med det formål primært at gavne biodiversiteten.

Naturstyrelsen inviterer til skovtur i Kastrup-Myrdeskov kl. 14 lørdag d. 2. februar2019

Allindelille fredskov og Kastrup-Myrdeskov har samlet store potentialer, for at huse mange spændende organismer. Skovene er specielle ved den kalkholdige jordbund. Det giver mulighed for en speciel og varieret flora og fauna. Det er det potentiale der skal udfolde sig bedre fremover.

Vi forventer blandt andet, at der skal blive flere arealer med kalkoverdrev og mere bøgeskov på kalkbund i skovene

For at nå dertil, skal vi sikkert fælde en del ahorn, også nogle nåletræer. Vi skal sikkert have dyr til at hjælpe os med deres græsning og vi skal ……..  Nej det er da meget bedre at se på det sammen ude i skoven

Vel mødt – vi håber at se mange af skoven gæster, naboer og andre interessenter på turen, for alle er velkomne

Fakta:

Naturpakken blev vedtaget i folketinget i maj 2016. Der er i 45 skove i hele landet udpeget 10.200 ha, der skal blive til ”Urørt skov” og 3600 ha der, som Kastrup-Myrdeskov (56 ha), skal blive til ”Anden biodiversitets skov.

Ud over Kastrup Myrdeskov er der på Midt og Vestsjælland udpeget Boserup skov(225 ha) ved Roskilde og en del af Bidstrup skovene ved Hvalsø (625 ha). Begge steder dels som ”Urørt skov” og dels som ”Anden biodiversitetsskov”

Kastrup-Myrdeskov er en del af Habitat område nr. 139 Allindelille Fredskov udpeget for at beskytte naturtyperne bøg på kalk og kalkoverdrev.

Kastrup Myrdeskov har hidtil været forvaltet som produktionsskov af forskellige ejere.

Læs mere om Naturpakken og udpegningerne her: https://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/naturprojekter/naturpakken/

-og specielt om udpegningen af Kastrup-Myrdeskov her:

https://nst.dk/media/246309/vsj_myrde-skov_faktaark.pdf

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *